Logo

Revoicing ✧.* Syng dig fri

Logo

Revoicing ✧.* Syng dig fri

Sangundervisning

Jeg er sangpædagog, certificeret i Anne Rosing-metoden, som jeg færdiggjorde sommeren 2025. Min tilgang til sangundervisning bygger på tryghed, faglighed og individuel udvikling – uanset om du er nybegynder, øvet eller erfaren sanger.

Anne Rosing-metoden er en holistisk tilgang til sangundervisning, som tager afsæt i sangerkroppen og åndedrætsstøtten, fra sangerkrop til kernestemme. Metoden fokuserer på at styrke kropsbevidsthed, vejrtrækning og klang, så stemmen kan arbejde frit og naturligt uden anspændthed. Med udgangspunkt i sund sangteknik skaber metoden et trygt rum, hvor både nybegyndere og erfarne sangere kan udvikle deres unikke stemme og performancestil.

Undervisningen tilbydes både som solotimer og i små hold, hvis I er flere, der ønsker at lære sammen. Jeg har desuden som sanger videreuddannet mig inden for andre sangtekniske metoder, herunder Cathrine Sadolin og Jo Estill.

Mit undervisningslokale ligger i Ølstykke – kun 3 minutters gang fra S-toget (Linje C).

En undervisningslektion (55 minutter) koster 600,-kr.

Et klippekort med 10 lektioner, koster 5000,-kr (Spar 1000,-kr).