Om mig
Mit navn er Sarah, og jeg er bosat i hovedstadsområdet.
Jeg har sunget – primært gospel – siden teenageårene. Det, der begyndte som en fritidsinteresse, har med tiden udviklet sig til en hjertesag og en central del af mit liv.
Gennem årene har jeg haft fornøjelsen af at undervise en række forskellige gospelkor.
I dag er jeg korleder for Salvation Gospel (København) og Gospelkoret Uprising (Holbæk).
Jeg har i mange år afholdt workshops både i Danmark og udlandet – alt fra gospelworkshops til teambuilding-arrangementer for virksomheder, samt private events som polterabends og runde fødselsdage.
Jeg er oprindeligt uddannet cand.pæd., da jeg altid har været optaget af det pædagogiske og didaktiske aspekt af undervisning. Ved siden af mine kor- og workshopprojekter underviser jeg også private elever i sang, hvilket har ført mig til flere efteruddannelser inden for sang og sangteknik.
